Ole Bendixen overdrog omkring 1850 gården (dvs. inden gårdens udflytning) til sin søn Rasmus Olesen. Et sådant generationsskifte skete uden noget kontant vederlag, men til gengæld skulle den nye ejer forsørge forældrene til deres død.

Den oprindelige aftægtskontrakt er håndskrevet. Tidligere førstelærer ved Balle skole, Ejnar Jørgensen, har omkring 1950 gengivet indholdet af denne aftægtskontrakt på skrivemaskine, se nedenfor: 

I Anledning af at Gaardmand Ole Bendixen i Snærild afstaar sin Gaard Matr. Nr. 1 af Hartkorn 5 Td. 2 Skp. 2 Fjdk. ¼ Alb. til sin Søn Rasmus Olesen, er de blevne enige om, at førstnævnte med Kone Ane Kirstine Pedersdatter af sidstnævnte skal nyde følgende Aftægt for deres Livstid:

  1. Aftægtsyderen vedligeholder det Aftægtstageren tilhørende Hus i Snærild By Matr. Nr. 17 samt hegnet om sammes Have efter Aftægtsfolkenes Ønske, saa længe disse bebo den, uden Bekostning eller Ulejlighed for dem. Desuden indrømmes Aftægtsfolkene til Brug for Livstid den Gaarden underliggende saakaldte Lærredshave med deri værende Frugttræer samt et Stykke Jord i den saakaldte Storehave af omtrend et Fjerdingskarlands Størrelse paa hvad Sted Aftægtsfolkene ønsker det. Naar sidste bliver saa svage, at de ikke selv kunne dyrke det, skulde Gaardens Ejer lade det gøre. Hegnet om de nævnte Stykker Havejord holdes beplantede vedlige af Aftægtsyderen, og Aftægtsfolkene tilstedes fri Adgang og Kørsel dertil.

  2. Til Underholdning leverer Gaardens Ejer til Aftægtsfolkene aarlig paa deres Bopæl: 3 Td. ovntørret Rug, 1 Td. ovntørret Hvede, 3 Td. Byg, 2 Td. Malt – Halvdelen hvert Aars 1. Novbr. og Resten 1. Maj – og 1 Skp. Hvedegryn. I Penge 20 Rd., 2 Skp. Salt, 4 Skp. Humle, 8 Potter Fløde, 4 Td. Kartofler hvert Efteraar, 1 ½ Lispund Efteraarssmør, (1 Lispund = 8 kg), 3 Lispund tørre Oste af nyligmalket Mælk hvert Efteraar. Halvdelen i et og alt af et fedt Svin, hvoraf Flæsket, naar Hoved, Fødder, Indvolde, Fedt o. s. v. borttages, skal veje mindst 12 Lispund. 2 Lispund renskætet Hør hvert Efteraar, 4 Snese Hønseæg, 2 om Foraaret 2 om Efteraaret, 2 levende, fede Gæs eller 6 levende, fede Ænder, hver Del til en Vægt af 22 Pund, 4 Kalvefjerdinger til hvad Tid Gaardens Ejer kan levere dem, dog maa der mindst være 3 Uger imellem, at de leveres. Aftægtsfolkene har Ret til daglig at faa hele Mælken leveret paa deres Bopæl af hvilken af Gaardens Ejers Køer, de ønsker; dog maa de kun skifte Ko 2 Gange aarlig til hvad Tid, de ønsker det. Aftægtsfolkene har Ret til at udtage 4 Faar af Gaardens Faareflok; disse fodres og græsses hele Aaret, og deres Yngel græsses til den sædvanlige Slagtetid forsvarligt paa Gaarden. Gaardens Ejer holder det fornødne Tøjr til disse Kreaturer. Dør nogle af dem eller bortkommer, da er Gaardens Ejer pligtig at indsætte nogle i deres Sted, der er lige saa gode, som de andre var i sund Tilstand.  2 gode Læs almindelig Strøsand aarlig, til hvad Tid Aftægtsfolkene ønsker.

  3.  Af Ildebrændsel leveres Aftægtsfolkene saa stort et Kvantum almindelige gode og tørre Tørv af det til Gaarden hørende Tørveskifte i Morsholt Mose, som de ønsker og kunde bruge. Disse besørger Gaardens Fjer opstablet i Aftægtsfolkenes Brændehus. Ligesaa leverer Gaardens Ejer Aftægtsfolkene saa meget Træbrændsel af hvad Størrelse, de ønsker det og kunde bruge. Dette maa Gaardens Ejer besørge savet, kløvet og stablet, og naar det er tørt da indsat i Hus, hvor Aftægtsfolkene ønsker det, og til hvad Tid de forlanger.

  4. Gaardens Ejer skal besørge Aftægtsfolkenes Tøj vasket, deres Brød bagt og deres Øl brygget alt paa forsvarlig Maade, hvis Aftægts[olkene ønsker det. Desuden skulle disse til enhver Tid have Lov til at afbenytte Bryggers, Bage- og Bryggeredskaber samt Brønd o. s. v.

  5. Gaardens Ejer er pligtig at køre Aftægtsfolkene til og fra Kirke, naar de ønsker det. Desuden er han pligtig at køre dem 2 Gange aarlig, naar de ønsker, og med hvilken af Gaardens Befordringer, de ønsker, til og fra deres Børn eller Familie; dog maa disse Rejser ikke fordres i Sædetid eller høsttid.

  6. Naar Aftægtsfolkene ønsker det og trænger dertil, er Gaardens Ejer pligtig at koste og lønne en Pige til dem. Aftægtsfolkene maa selv fæste hvilken Pige, de ønsker, men Lønnen maa ikke. overstige en almindelige Løn paa Egnen. Ligeledes skal Gaardens Ejer være forpligtet til under Aftægtsfolkenes Sygdom at lade hvilken Læge hente til dem, som de ønsker og saa ofte, det gøres nødvendig, naar denne ikke skal hentes mere end 3 Mil borte. Gaardens Ejer skal desuden betale ham og betale de nødvendige Mediciner.

  7. Aftægtsfolkene kan rejse fra deres Bopæl, naar de vil, og komme, naar de vil, uden at dette vedkommer Gaardens Ejer. Deres Aftægt leveres i deres Bopæl til de bestemte eller forønskede Tider, og er Aftægtsfolkene saa rejste, saa maa de have sat en anden i deres Sted til at modtage Aftægten, af hvad Slags det saa siden er.

  8. Naar Aftægtsfolkene til Efteraaret flytter ud, har de Lov til at udtage af Gaardens Indbo og Besætning, hvad de ønsker til deres eget Brug.

  9. Ved Aftægtsfolkenes dødelige Afgang tilfalder deres Efterladenskaber i det hele – intet undtagen – Gaardens Ejer, imod at han giver dem en anstændig Jordefærd efter Egnens Skik og Brug.

  10. Ovennævnte Aftægt staar paa første Prioritet i ovennævnte Ejendom Matr. Nr. 1 foran nogen som helst anden Forhæftelse.

  11. Gaardens Ejer betaler Aftægtsfolkenes Offer.

  12. Opstaar der Trætte mellem Gaardens Ejer og Aftægtsfolkene i Anledning af ovennævnte Aftægt, da tager hver af Parterne en Mand af Sogneforstanderskabets Medlemmer, og saaledes som disse afsiger Dommen, skal den have sit Forblivende, uden at der kan rejses Proces.