Ole Bendixen, som har lagt navn til Bendixminde, var tilsyneladende aktiv indenfor brændevinsfremstilling i starten af 1800 tallet (inden gårdens udflytning), hvilket fremgår af denne fortælling.

Kilde: Bidrag til HADS HERRED’s Historie ved Landinspektør A. Eriksen, 1928, side 170-171.

Omkring Aar 1800 var Brændevinsmændene i Snærild for at se efter Brændevinstøj og havde forsigtigvis taget Sognefogden i Balle med, dels som Vidne og dels som Politi for at assistere. De fandt ogsaa Brændevinstøj, men Bønderne tog det fra dem igen med Magt, og hvad der foregik bag Ole Bendixens lukkede Stalddør, vidste ingen af de tilstedeværende, de havde blot set, at Brændevinsmanden, Holch fra Skanderborg, var gaaet derind, og lidt efter hørte de Gaardens Karl raabe højt om Hjælp; han blev ved at raabe om Hjælp, men ingen turde gaa ind i Stalden og hjælpe ham, det var saadan en fin Mand — ham Brændevinsmanden — naturligvis maatte han prygle Karlen, dersom han fandt Anledning dertil, mente Bønderne.

Bagefter opdagedes det, at Brændevinsmanden havde faaet læsterlig Klø, men af hvem? Karlen var derimod, trods sin vedholdende Skrigen om Hjælp, sluppet ret godt derfra, men han vedblev at klage sig ynkeligt. Holch sigtede Gmd. Peder Andersen for, at han havde puttet  Brændevinstøjet, hvilket benægtedes af ham; han indstævnedes senere i Retten sammen med Folk i Fensholt og Ulvskov, men han skrev til Retten, at han ikke kunde komme den Dag, da hans Kone havde „Igang“ i Kirken efter en lille. Selvfølgelig drak de forsamlede Bønder i Holchs
Paasyn „Snapse“, og en af dem havde, før han drak Snapsen, ønsket „Brændevinsmanden en let Henfart til Himmerig“ ; det viste sig senere at være Gmd. Søren Pedersen, Fillerup (Mtr. Nr. 11).

Endnu værre var det, at Vognmanden fra Skanderborg, der kørte for Brændevinsmanden, og bedede med sine Heste paa Snærild Gade, ogsaa fik Stryg, men det mente Bønderne maatte være vejfarende Folk, da alle Folk i Snærild var skikkelige; hvad vilde for Resten ogsaa det Fæ til Vognmand bede for ude paa Gaden, han kunde jo have kørt ind til en af Gaardmændene og faaet spændt fra, ham havde ingen lagt Mærke til. Selvfølgelig indgav Brændevinsmanden en harmdirrende Beretning om Sagen med Begæring om Mulkter i lange Baner, specificeret for hver enkelt. Sognefogden i Balle erklærede dog, at Beretningen om Bønderne ikke var sand.